tilbage

Wuhuu! Jeg er tilbage! Hvis du altså overhovedet bemærket, at jeg har været væk. Nogle har i hvert fald - jeg er næsten blevet spammet på diverse sociale medier. Ja, og nu skal jeg jo hoste op med en eller anden velargumenteret grund, som vil fylde halvdelen af bloggen. Ikke? Jeg må desværre skuffe med en halv-banal grund: Bloggen er kommet i omløb. Yesyes. Halløjsa! Hvis du kender mig personligt så bare... stop. Prik til mig eller noget. "Jeg har set din blog". Sværere er det ikke. Ved du, hvad det værste er? Ikke at vide om folk ved mere om én, end man selv ønsker. Og at så ønske at man havde fortalt det til dem før? Måske det når nogle rent faktisk kender til det, men så virkelig være bedøvende ligeglad? Jeg ved, at du ved det. Jeg er ikke fucking dum. Men nu. Nu er jeg ligeglad. Hele verden kan fucking få det at vide. Virkelig.

Men altså. Det går godt. Måske næsten for godt. Men hvad fanden er der galt med det? Jeg har et dejligt liv. Bum. Ja, der er er mørke. Men det skal der jo være. Der er noget, vi alle oplever, og sådan er det. Og for så at være skide klam, alt for seriøs og så tydeligt prøvende på at være poetisk:

Stjerner er det, der lyser i mørke.