sygdom

Det er fint. Fint med alle de kommentarer: "Du fortjener bedre", "Du er et godt menneske, jeg ved det" og alt det der andet lort. Men nu får i ikke hele mig. I får nogle tanker, skrevet ned til mig selv. Det er jo ikke sådan, jeg er, når jeg er sammen med andre. Jeg tænker bare ikke over de ting, som kommer ud af min mund. Og ja... Så er det forbi.

Undskyld, at jeg ikke gjorde mere for at bevare kontakten, S, H og K. I betød alt for mig i de første elleve år af mit liv.
Undskyld, fordi at jeg fik dig i en depression, MM. Du betød alt, og jeg savner dig.
Undskyld, at jeg ikke kan lytte til dine problemer og hjælpe dig, H.
Undskyld, at jeg ikke er en lige så god veninde som hende, H.
Undskyld, at jeg kun snakker om mig selv og mine problemer, H.
Undskyld, H. Undskyld, at jeg holder så meget af dig og lader jalousien æde mig op indefra.
Undskyld, at jeg ikke elsker dig så højt, som du elsker mig, A.
Undskyld, at jeg prikkede til et så utrolig ømt emne, C. Jeg... Jeg ved godt, at du ville blive såret. Måske var det endda meningen. Du blev bare så... Stille. Jeg ved, at jeg ikke fortjener dig. Hold dig fra mig.

I burde alle holde jer fra mig. Også dig der læser dette.
Jeg er ikke sund for nogen. Alt jeg rører bliver befængt af mig. Jeg er et råddent æble i kurven, og jeg gør dig rådden, hvis du er for længe sammen med mig. Jeg sårer folk, jeg dræber folk. Jeg brænder dem op indefra. Jeg er regnen, der tynger dig, når du prøver at komme videre i livet.

Du... Bare nej. Undskyld. Undskyld for alt. Jeg elsker dig.