Jeg drømmer. Drømmer mig langt væk.
I en lille lejlighed i Paris. Kigger ud af et støvet vindue på Eiffeltårnet. På de glødende stjerner. Flyver blandt dem for blot at lande igen. Blandt grantræer, der skyder til tops og danner en ramme om stjernehimlen. En sky af friskhed omfavner én, mens en tæt tåge ligger sig. Selvom man er i kulden bliver éns krop omfavnet af varme. Varme fra varmt vand der glider ned over éns krop. Som et beskyttende lag mod omverden. Vandet bliver altopslugende, men man glider bare med strømmen. Når man åbner øjnene er det sløret. Grumset. Følelsen er nu mærkelig. At lukke en masse vand ind. Ikke at blive kvalt. Effekten forsvinder dog igen. En tyngde breder sig i kroppen og man glider ned på bunden. Falder. Grumset bliver grumstere. Drukner.
Og så vågner man.
Elsker din måde at skrive på ;)
SvarSletDrømme er godt (-:
SvarSletDu har forresten en super god blog :D
Gennerelt en utrolig fed blog. Dybt fascinerende.
SvarSlet